Image 3
Go to overview

GØR DIG KLAR TIL SPECIAL CAMPING OG COMMUNITY CAMPING

Bananas

I har ventet tålmodigt, og nu er vi næsten klar til start. 31. januar klokken 11.00 sætter vi Special Camping-produkter i salg og åbner for ansøgning til Community Camping.

Hvis du ønsker at opgradere din i forvejen vilde festivaloplevelse på Roskilde Festival 2024, skal du ikke lede længere. Om få dage tænder vi for Special Camping-salget og åbner for ansøgninger til vores Community Camping-områder.

Special Camping er et tilvalg for at gøre dit campingliv mere behageligt. Community Camping består af seks forskellige områder bygget på stærke fællesskaber med hver sit grønne tema og hver sin måde at feste sammen på. Her er du garanteret minder for livet, og det koster ikke en krone at ansøge til Community Camping.

 

Special Camping

Lad os starte med Special Camping, hvor du blandt meget andet kan leje et opslået telt, reservere en plads til din camp eller campingvogn, og du kan booke et Tenthouse med plads til lidt mere kræs. Salget af Special Camping-produkterne går stærkt, så hold dig klar 31. januar klokken 11.00.

Rent Your Tent (læs mere her)

Navnet siger det hele. Ankom til festivalen og et opslået telt, der venter kun på dig.

Get A Place (læs mere her)

Book en plads til din camp, og drop alle bekymringer

Get A Silent Spot (læs mere)

Book en plads til din camp, og bliv del af et rent og roligt camping fællesskab

Tenthouse (læs mere)

Til dig, der vil have lidt mere end bare et almindeligt telt

MC Camping (læs mere)

Book et særligt område til dig og din kværn

Sleep-in Busses (læs mere)

Til jer, der vil ankomme med bus og sove i den

Caravan Camping (læs mere)

Til jer, der ønsker at overnatte i en campingvogn eller autocamper

Handicamp (læs mere)

Et område med plads til mangfoldighed og dem med lidt ekstra behov

Se kortet over alle Special Camping-områders placering

 

Opret profil nu

Salget finder sted i vores shop fra klokken 11.00 den 31. januar. Når du booker en Special Camping-løsning, skal du bruge en Roskilde Festival-profil for at gennemføre købet. Har du ikke allerede en profil, så anbefaler vi, at du opretter dig inden 31. januar. Så skal du ikke bakse med oprettelsen, mens salget er i fuld gang. Opret en profil her.

Du skal – selvfølgelig – også have en festivalbillet for at kunne gøre brug af dit Special Camping-produkt. Køb din billet her.

Bliv del af et fantastisk Community Camping-naboskab

I Community Camping bor vi centralt, deltager i fantastiske naboskaber og fester, mens vi holder Roskilde grønnere.

Alt hvad det kræver for at bo her er, at du er klar til at bidrage til en mere bæredygtig festivalkultur. Derfor opfordrer vi alle til at ansøge om at bo i området.

Vi har fem forskellige områder med grønne tematikker. Vi tør godt garantere, at de alle er fantastiske steder at bo og fest i. Og så har de forskellige måder at holde fest på. Områderne er:

Clean Out Loud (læs mere)

Vores ældste grønne område, som er gået forrest i kampen mod affaldet siden 2011. Vi skaber Clean Out Loud i samarbejde med Vallekilde Højskole.

Dream City (læs mere)

Vores brugerstyrede by i byen, hvor indbyggerne laver fantasifulde konstruktioner, holder store fester og rydder op sammen.

Common Ground (læs mere)

Common Ground har Roskilde Festival Højskole som vært. Fokus er på medmenneskelighed og grønnere løsninger.

Leave No Trace (læs mere)

Her kan alle lejre opbygge, dele og gennemføre deres vildeste idéer om bæredygtighed, miljø og fællesskaber.

Settle'n Share (læs mere)

Settle’n Share ligger mod det sydøstlige hjørne af campingpladsen og bygger på idéen om, at du deler med det omkringliggende fællesskab, og at du holder området rent.

Roskilde Road Trip (læs mere)

For alle, der rejser fra udlandet til Roskilde Festival, og som gerne vil deltage i en festivaloplevelse med mere fokus på fællesskabet.

Husk at læse vilkår for hvert Community Camping-område, inden du ansøger. Deadline for ansøgning varierer imellem Community Camping-områderne.

Husk også at leje dit festivalgear

Slip for at slæbe campingudstyr med til festivalen. Lej det i stedet i vores shop. Du kan både leje telte, pavilloner, luftmadrasser og campingstole. Alt sammen i god kvalitet til en overkommelig pris. På den måde behøver du heller ikke købe billigt, dårligt udstyr i discountbutikkerne, og vi slipper for, at det ligger og flyder som affald på campingpladsen, når festivalen er forbi.

Med andre ord: Alle vinder. Også klimaet.

Find alle lejeprodukterne i shoppen fra onsdag 31. januar klokken 11.00.

Relaterede Nyheder